Med (u)Perfekte ar vil kunstneren vise, at der er flere dimensioner i skønhed. Udstillingen viser en varieret fortælling om ar, og værkerne er skabt med en intention om at bruge egne ar til at kradse i overfladen og afdække følelserne. Udstillingens halvabstrakte portrætter er fx undersøgelser af, hvor personligheden egentlig sidder, og hvordan et glimt i øjet skabes udenfor øjet.
Ar er fascinerende fordi de bærer en historie – god eller dårlig. En hændelse har forandret krop eller sind, og helingen er den nye normaltilstand. Ar er vidnesbyrd om en levet smerte og burde hyldes som de flotteste, mest personlige tatoveringer!
Nogle kulturer bruger arvæv som udsmykning, andre steder er det kulturen, der giver ar på krop og psyke. Fx er mange fastlåst i en skønhedskarrussel af filtre, indgreb, usikkerhed og nye ar. Men bliver vi ikke bare følelsesløse i mødet med verden, hvis vi ikke oplever andet end symmetri og harmoni og ubrudte flader?